7 nemme tiltag til en sjov, sund og smækker sommer.

7 nemme tiltag til en sjov, sund og smækker sommer.
4. juli 2016 admin

 

  1. Gå og cykel mere rundt.

Vejret indbyder i langt højere grad til at transportere sig selv udenfor – og ikke i en varm bil. Den sædvanlige anbefaling med cyklen på arbejdet, og parkerer bilen længere væk fra arbejdet virker bare bedre i dejligt vejr. Op på jernhesten og på med de gode sko. Sommeren er kort og vinteren lang i Danmark (sådan virker det i hvert fald ofte 😉 ). Det er med at nå at nyde den, når den endelig er her. Eller brug sommeraftenerne hånd i hånd med din/dine kære og gå en tur efter maden – i stedet for at pleje sofa og serier. Det vil ikke blot give dig nogle ekstra kilometer i benene den dag – det vil tilmed give dig kvalitetstid med dine kære.

Skærmbillede 2016-07-06 kl. 07.13.40

  1. Nyd de danske friske råvarer

Endelig er råvarerne her, som har saft og kraft. De smager af sommer og sol. Danske jordbær, vandmelon og ærter i salaten, grillede asparges og lækre Samsø kartofler til en god bøf fra grillen. Stensikker og lækker sommer-menu!

  1. Lav flere aktiviteter udenfor.

De sædvanlige cafeture og biografture er der hele året. Men netop sommeren giver mulighed for en hulens masse aktiviteter, der kan give sved på panden, smil på læben og fantastiske oplevelser med venner og familie. Stand up paddle board i havnen, kano-tur med danske jordbær og kold hvidvin, mini-golf, vandland, klatre-parker – eller en cykeltur med en picnic kurv under armen.

  1. Drik masser af vand

Det er sommer, og det er varmt. Vi sveder langt mere om sommeren. Husk at drik rigeligt med vand hele sommeren. Når du først er tørstig, så er det allerede ”forsent”. Gør dig selv, dit humør og din sundhed at holde dig godt hydreret gennem hele dagen. Læs mere om fordelene ved vand i dette indlæg.

  1. Svøm på ferien

Nyd den åbenlyse aktivitet på din ferie. Bliv kølet ned, leg med ungerne og tag et par baner i poolen. Vandaktiviteter er et sikkert sommerhit, og er motion for alle aldre.

Skærmbillede 2016-07-06 kl. 07.12.19

  1. Spis vandmelon og bær, når den søde tand melder sig.

Sommeren byder på de lækreste frugter. De smager af mere, og indeholder en masse gode ting. Vandmelon og bær er mine sommerfavoritter. De smager lækkert og frisk, og er rig på en masse lækre vitaminer og antioxidanter.

  1. Nyd din is

Når det nu skal være, så vælg én du virkelig godt kan lide, og giv dig tid til at NYDE den. Sæt dig et dejligt sted – alene eller i godt selskab og nyd sommeren. Undgå at spise den i forbifarten, under shoppe-turen eller lignende. Når det skal være – så nyd den for sulen!