Heidi – 10 uger: 6,5 kg lettere og en hel række dårlige vaner fattigere.

Heidi – 10 uger: 6,5 kg lettere og en hel række dårlige vaner fattigere.
22. juni 2015 admin

 

“Heidi kom til mig med ønsket om et stærkere og sundere jeg. Hun havde før prøvet diverse andre trænere og muligheder, men uden held. Hun søgte noget målrettet og holdbart, og jeg skulle gøre mit absolut bedste for at give hende netop dette. Heidi har trænet med mig 1 x ugentlig i 10 uger. Heidi smed under forløbet 6.5 kg, men endnu vigtigere lærte hun at tackle hendes sukkertrang, presse sig selv under træning og hendes syn på sig selv. Men I kan læse meget mere om det herunder.”

Skærmbillede 2015-11-30 kl. 23.03.16

Hvad fik dig til at kontakte Rikke Hansen?

Jeg har tidligere læst om Rikke nettet og så en dag, at Rikke havde ledige tider. Jeg valgte at kontakte Rikke efter at have læst omkring tidligere forløb og klienternes resultater/ kommentarer til Rikke.

For mig lød Rikke som en træner med øje for det hele menneske – og ikke kun træning og sund mad.

Hvad var dit mål med forløbet?

I starten af forløbet havde jeg flere mål. Jeg havde et mål om at komme under de 80 kg på vægten, min fedtprocent skulle falde, jeg ville gerne være en stærkere og en mere glad pige.

Hvordan har det været at ændre din kost og træning?

I forhold til kosten har det været en dejlig ændring at tage. Jeg har tydeligt kunnet mærke i både min krop og i mit humør, hvad en sund og balanceret kost gør ved mig! I starten fandt jeg det nemt at følge kostplanen, men jeg må sige at den sidste del af forløbet har givet mig kamp til stregen, da en sund kost virkelig kræver overskud, ressourcer og planlægning.

Det har været fedt at følge træningsprogrammerne og især træningen med Rikke. Jeg har hurtigt kunnet mærke og se en forskel på min krop. Jeg er blevet hurtigere og min udholdenhed er bedret. Ikke mindst er jeg blevet stærkere og jeg har fået en øget interesse i styrketræningen.

Skærmbillede 2015-11-30 kl. 23.03.24

Hvad har du fået ud af forløbet? Træningsrelateret og ikke træningsrelateret?

Jeg har en bedre forståelse for, hvordan jeg skal sammensætte min træning og kost for at optimerer mig selv mod mine mål og for at optimerer min dagligdag. Jeg har lært at gennemskue mig selv og nogle af mine dårlige vaner så jeg kan være bedre forberedt.

Det vigtigste jeg har fået med mig er at jeg skal være bedre imod mig selv gennem min træning, min mad og mine tanker omkring mig selv. Jeg ved i dag, hvad der skal til for at jeg har det godt i min krop og i mine tanker om mig selv. Hvis jeg en dag eller periode oplever nedstemhed så ved jeg hvad jeg kan justerer på.

Skærmbillede 2015-11-30 kl. 23.03.21

Levede forløbet op til dine forventninger?

Forløbet og RIKKE levede bestemt op til mine forventninger – mere til vil jeg sige. Rikke har formået at sammensætte et forløb til mig, hvor jeg er blevet presset (på træning og kosten) som har ført til en positiv udvikling. Jeg har haft gode og dårlige dage, hvor jeg hele tiden har jeg haft støtten fra min træner.

Hvad skal der ske fremover med kost og træning?

Jeg er fast besluttet på, at jeg skal fastholde min nye tilgang til kosten og træningen. I fremtiden vil jeg gerne blive endnu bedre til at spise sundt og undgå det ustabile blodsukker – men jeg har også for øje at en glad Heidi ikke behøver at være lig med 100 % sund!