Tina Horup (Part 1) – Genoptog træning efter to hofteoperationer, blev 12 kg lettere, gladere og fik mere overskud.

Tina Horup (Part 1) – Genoptog træning efter to hofteoperationer, blev 12 kg lettere, gladere og fik mere overskud.
4. december 2014 admin

Skærmbillede 2014-12-03 kl. 19.02.31

“Tina kom til mig med ønsket om at komme igang med træningen igen efter to hofteoperationer, som desværre havde sat en stopper for hendes fysiske aktivitet i en årrække. Tina havde tidligere været aktiv, og ønskede at komme tilbage til de aktive og sunde vaner, men manglede redskaberne hertil. Tina trænede med mig to gange ugentligt i 10 uger, og gav den gas til alle træninger. Fokus hos Tina har primært været at få inkorporeret nogle gode bevægemønstre efter operationen, og skabe stabilitet omkring hofteregionen – og hvis der røg et par kilo under forløbet ville hun heller ikke klage. Jeg har fornøjelsen af Tina til endnu et forløb til Marts, hvor vi fortsætter den gode stil. Men på disse 10 uger blev det til et vægttab på i alt 12 kg, adskillige cm-tab i omkreds, bedre bevægelighed og styrke, samt en ny genfunden motivation for at være fysisk aktiv. Tina har trænet hammer hårdt, haft et drive af en anden verden og passet sine planer til UG. Det giver resultater som dette. Ser frem til endnu et forløb med denne seje tøs!” 

Hvad fik dig til at kontakte Performance Gym / Rikke Hansen?
Min kærestes kammerat havde anbefalet min kæreste at prøve PG. Vi havde begge været medlem af Fitness World i flere år uden der rigtig skete så meget. Så tog vi ned og snakkede med Casper Jespersen, og så endte det med jeg tog et forløb med Rikke. Grunden til Fitness World nok ikke gjorde det store for mig var nok at jeg har mange småskader og er hofteopereret 2 gange, så var lidt bange for at give mig i kast med det helt store i forhold til træning.
Skærmbillede 2014-12-04 kl. 19.06.58
Hvad var dit mål med forløbet?
Mit helt klare mål var at komme igang igen med at træne. Ikke st det ikke var vigtigt at komme af med nogle kilo, men bare det at komme igang var hovedformålet. At målet så ændrede sig var jo ikke til at vide. Nu er målet at komme i et par jeans og føle sig godt tilpas
Hvordan har det været at ændre din kost og træning?
Det hat været hård, men det hele værd. Det var svart at tage en kold tyrker i forhold til de “gode” ting, men i dag er det helt klart umagen værd.
Skærmbillede 2014-12-03 kl. 19.00.58
Hvad har du fået ud af forløbet? Træningsrelateret og ikke træningsrelateret?
Jeg har i første omgang fået det bedre med mig selv. Ingen tvivl om det. Desuden er det sket meget med min holdning. Både når jeg går, står og sidder men også mit sind. Føler mig mere afslappet, tager ikke tingene helt så tungt og er bare generelt gladere
Levede forløbet op til dine forventninger?
Det levede 200% op til mine forventninger. Det overstiger min vildeste fantasi at en træner/støttepædagog/milepæl kan gøre så meget, som Rikke har gjort.
Skærmbillede 2014-12-03 kl. 18.59.59
Hvad skal der ske fremover med kost og træning?
1 marts starter jeg igen hos Rikke og indtil da vil jeg gerne tage 5 kg mere. Så den står stadig på træning og den samme kost – dog med lidt modifikationer. Der er stadig meget, der kan komme af, så kampen er endnu ikke slut.